Engelsk landstræner brugte religiøs healer og fik bizar fyreseddel

Glenn Hoddle er én af de mest vindende engelske landstrænere nogensinde. Men hans samarbejde med en religiøs healer og hans tro på reinkarnation endte med at koste ham jobbet

Glenn Hoddle er en af de mest vindende engelske landstrænere i historien, og det var ham, der i slutningen af 90'erne gav debut til en række lovende talenter, heriblandt David Beckham.

Det er en tirsdag aften i februar for 25 år siden. Hele fodbold-England har al opmærksomhed rettet mod Royal Lancaster Hotel i London. Mere præcist et mødelokale, hvor pressens yndlingsoffer de seneste fire dage er omringet af en hær af journalister og fotografer.

Manden i centrum er den engelske landstræner, Glenn Hoddle, som har været tophistorie i medierne henover weekenden.

I fire dage har en fyreseddel hængt over hovedet på Hoddle. Han har forsvaret sig efter bedste evne, og imens har befolkningen stået på tæer for at få et glimt af den ventede henrettelse. Spørgsmålet er nu, om det sker på Royal Lancester Hotel?

Det gør det.

Direktøren for det engelske fodboldforbund, David Davies, tager ordet og fortæller de mange pressefolk, at forbundet har indgået en gensidig aftale med Glenn Hoddle om at ophæve hans kontrakt.

Hovedpersonen får også mulighed for at sige nogle ord.

”Jeg anerkender, at jeg begik en stor fejl i et interview, som skabte misforståelser og smerte for et stort antal mennesker. Det var aldrig min hensigt, og det undskylder jeg dybfølt for”, lyder ordene, som han ubekvemt læser op fra et manuskript.

Efter 31 måneder i et af de mest attraktive og samtidig mest brutale trænersæder i verden, er det slut for Hoddle. Ikke så meget på grund af dårlige resultater, men fordi hans private holdninger og overbevisninger er blevet uforenelige med jobbet som landstræner. I hvert fald så længe han flager dem i offentligheden. Og det har han gjort.

I flere dage var fyringen af Glenn Hoddle forsidestof i alle britiske medier.

Svigermors religiøse fjernhealing

Historien om Glenn Hoddle begynder i midten af 70’erne. På et tidspunkt hvor britisk fodbold er lig med benhård fight på tunge og ujævne baner efterfulgt af et par pints på pubben.

I denne verden skiller Hoddle sig ud. Han er en 17-årig teenager med et fodboldtalent langt ud over, hvad man normalt støder på i en fodboldnation, hvor en spillers indsats dengang måltes på mængden af mudder på trøjen.

Hoddle har en sublim teknik og en unik spilforståelse. Han kan drible og skyde med begge ben, og når han lægger en lang aflevering, handler det ikke bare om at få bolden ud af forsvarszonen men rent faktisk om at skabe chancer foran mål.

Han spiller i Tottenham, der har enorme forventninger til ham, og derfor er han dybt frustreret, da hans karrieredrømme i 1976 bliver sat på pause på grund af en skade i låret.

På dette tidspunkt er han kæreste med Michelle fra Essex, og da han en dag er hjemme hos hende, foreslår hendes mor, at hun prøver at kurere skaden ved hjælp af healing. Hun er overbevist om, at hun er udstyret med særlige evner. At Gud taler igennem hende og derved sætter hende i stand til at hjælpe andre mennesker.

Den historie køber unge Glenn Hoddle ikke. Slet ikke. Og hurtigt finder han en undskyldning for at slippe væk.

Men svigermor giver ikke så let op. Hun udfører i stedet fjernhealing på ham, uden at han ved det. Først da skaden lige pludselig er helet, forklarer hun, hvad hun har gjort, og det forvandler hans sunde skepsis til en begyndende overbevisning. Denne overbevisning bliver forstærket, da hun på bare 20 minutter helbreder hans far, der i årevis har haft problemer med sin ryg.

Michelles mor hedder Eileen Drewery, og over de kommende 25 år ender hun med at få en afgørende rolle i Glenn Hoddles professionelle liv og at blive en kulørt del af det engelske fodboldslandsholds historie.

”Glenda”

Hoddle fik sin debut for Tottenham allerede som 17-årig, og de næste 12 år var han et vigtigt omdrejningspunkt for alt, hvad der foregik på den sidste tredjedel af banen, når Spurs kæmpede om point og titler.

Men hans silkeagtige fodboldspil stod i skarp kontrast til det britiske ideal, og han måtte finde sig i at blive kaldt både ”luksusspiller” og sågar ”Glenda”. Til gengæld gjorde han det sjovt for Spurs-tilhængere at bruge en lørdag på White Hart Lane, og selv om holdet aldrig for alvor udfordrede topholdene i den bedste engelske række, var Hoddle trods alt med til at vinde to FA Cup-titler og UEFA Cuppen (nu Europa League). I 490 førsteholdskampe scorede han 110 mål - det ene mere fantastisk end det andet.

Glenn Hoddle Highlights

Som 29-årig blev han tilbudt at fortsætte karrieren i franske AS Monaco, og det passede ham perfekt.

Her kunne han få mulighed for at folde sine evner fuldt ud i et land, der i højere grad satte pris på teknisk kunnen. Hans nye chef hed Arsène Wenger, der i 1987 var et 37-årigt trænertalent. Indkøbet af den engelske playmaker var lige præcis, hvad Wenger manglede i en trup, der rummede navne som George Weah, Mark Hateley, Jean-Luc Ettori, Patrick Battiston og Manuel Amoros.

Allerede i Hoddles første år ved Middelhavet vandt Monaco det franske mesterskab, og han blev kåret som bedste udlænding i Ligue 1. De efterfølgende tre sæsoner nåede Monaco kvartfinalen i Europa Cuppen for mesterhold og semifinalen i Europa Cuppen for pokalvindere samt placeringer som nr. 3, 3 og 2 i ligaen. Men i 1991 tvang en knæskade Hoddle til at afslutte karrieren efter 17 år på topplan, hvor det undervejs blev til 53 optrædener i den engelske landsholdstrøje.

Uventet jobtilbud

Nu blev hans store strategiske og taktiske forståelse den direkte vej til et managerjob hjemme i England. I sommeren 1991 tiltrådte han i Swindon Town, der spillede i den næstbedste række, og her lykkedes det ham med det samme at blive en succes. Allerede i hans anden sæson i klubben rykkede Swindon for første gang nogensinde op i den bedste række, hvorefter han fik tilbudt managerjobbet i Chelsea – ti år før Roman Abramovich ankom til Stamford Bridge med attachémappen fuld af oligarkdollars.

I starten af 90’erne var Chelseas kassebeholdning decideret slunken, men det lykkedes alligevel Hoddle at bringe klubben i en FA Cup-finale og i en semifinale i Europa Cuppen for pokalvindere. I hans tre år hos ”The Blues” var resultaterne i Premier League til gengæld middelmådige (nr. 11, 14 og 11), og derfor kom det som en overraskelse for både Hoddle og mange andre, da han i 1996 fik tilbudt jobbet som ny engelsk manager efter Terry Venables.

Ikke desto mindre blev han et frisk pust på posten, og i hans første 14 kampe vandt England de 11 og kvalificerede sig til VM 1998 i Frankrig.

Påvirkede angriber til at ramme stolpen

Hele vejen fra teenageårene i Tottenham var Eileen Drewery aktiv i Hoddles kulisse. Hun hjalp ham igennem flere skadesperioder, bistod ham både i Monaco, Swindon og Chelsea, og da han blev landstræner, blev hun en del af hans faste stab.

Hoddle opfordrede fra start sine spillere til at lade sig behandle af hende, og senere insisterede han ligefrem på det.

I løbet af 1996 og 1997 fik hun større og større betydning, og der var rygter om, at Hoddle brugte hende til at holde sig opdateret på spillernes fysiske tilstand. Medierne spekulerede sågar i, om hun havde direkte indflydelse på holdudtagelsen.

Over tid blev Drewerys påstande mere og mere bizarre. I den sidste VM-kvalifikationskamp i 1997 ude mod Italien skulle England blot have uafgjort for at nå slutrunden. Kort før tid ved stillingen 0-0 ramte Arsenal-angriberen Ian Wright stolpen, og efter opgøret påstod Drewery, at hun havde påvirket ham til at brænde. Hun frygtede, at en engelsk scoring ville føre til uroligheder blandt de italienske tifosi på Stadio Olimpico.

”Kort i nakken og i siderne”

I truppen var holdningerne til Drewerys evner delte. Nogle af spillerne lod sig gladeligt behandle, mens andre lagde armene over kors eller gjorde grin med hendes overnaturlige evner.

Ray Parlour har fortalt om en episode, hvor hun under en konsultation placerede hænderne over hans hoved. Arsenal-spilleren kunne ikke tage hende alvorligt og faldt for fristelsen til at fyre en ironisk bemærkning af: ”Det skal bare være kort i nakken og i siderne”.

Ifølge Parlour blev Drewery rasende og smed ham ud af lokalet. Drewery har senere afvist Arsenal-spillerens historie og sagt, at hvis det var sket, ville hun bare have grinet af det.

Ikke desto mindre var det sidste gang Parlour var en del af Hoddles landsholdstrup, og Arsenal-spilleren lagde ikke skjul på, at han følte sig fravalgt på grund af hans skepsis over for Drewery. Det samme gjorde Newcastles Steve Howey og Paul Gascoigne, der dengang spillede i Glagow Rangers og Middlesbrough.

Men Glenn Hoddles tætte rådgiver blev ikke kun mødt af skepsis og hånlige bemærkninger. Darren Anderton fra Tottenham, Mark Bright fra Charlton og Danny Maddix fra Queens Park Rangers brugte hende jævnligt, og det samme gjorde Ian Wright og hans klubkammerat Paul Merson. Sidstnævnte i et langvarigt opgør med et karriereødelæggende alkohol- og stofmisbrug. Drewery var også jævnlig gæst hos manager Steve Coppell i Crystal Palace og fodbolddirektør Laurie McMenemy i Southampton. Kim Miltons røde kort

Paul Merson og Darren Anderton var med i truppen, da England drog mod Frankrig i sommeren 1998. Howey, Parlour og Gascoigne måtte blive hjemme, men det kunne der retfærdigvis være mange andre gode grunde til end deres negative attitude over for Eileen Drewery, for konkurrencen var hård.

Hoddle stillede med et mandskab, der gav englænderne berettigede forventninger om succes: Tony Adams og David Seaman fra Arsenal, Alan Shearer fra Newcastle, David Beckham, Gary Neville og Paul Scholes fra Manchester United, Michael Owen, Steve McManaman og Paul Ince fra Liverpool, Sol Campbell og Darren Anderton fra Tottenham og Graeme Le Saux fra Chelsea.

I det indledende gruppespil kom holdet bumlet fra start. Ganske vist blev det til to 2-0 sejre over henholdsvis Tunesien og Colombia, men også til et 1-2 nederlag til Rumænien.

Først i ottendedelsfinalen mod Argentina foldede englænderne deres potentiale fuldt ud og førte med 2-1 efter 16 minutters spil. Lige inden pausen fik Argentina udlignet, men anden halvleg var kun to minutter gammel, da danske Kim Milton Nielsen trak det berømte røde kort op af baglommen og viste David Beckham ud for hans hævnspark mod Diego Simeone. Dermed var englænderne under maksimalt pres. Men 10 mod 11 leverede de fortsat en imponerende indsats og holdt Argentina fra at score både i den ordinære og den forlængede spilletid, og de var endda tæt på at ramme det sydamerikanske mål flere gange.

I straffesparkskonkurrencen scorede Argentina på fire ud af fem spark, mens Paul Ince og David Batty brændte for englænderne. Håbet om en gentagelse af VM-guldet fra 1966 forduftede dermed endnu engang.

Englænderne rettede deres vrede mod Beckham, som de mente havde svigtet sit hold og sit land. Hoddle gik stort set fri af kritik, men kun indtil han frivilligt stak hovedet ind i guillotinen. Efter slutrunden udgav han en dagbog om tiden i Frankrig, og den skabte på ny offentligt røre om hans person, om hans samarbejde med Eileen Drewery, og nu også om hans lederstil.

Det sidste fordi han i strid med al god skik offentliggjorde indholdet af flere 1:1-samtaler med spillerne. Samarbejde med den religiøse healer blev et varmt emne, fordi han brugte seks sider på at beskrive deres relation, og desuden konstaterede, at hans største fejl var ikke at have taget hende med til Frankrig.

VM 1998 - ottendedelsfinale: England-Argentina

Ottendedelsfinale ved VM 1998

30. juni 1998, Stade Geoffroy-Guichard, St. Etienne, Frankrig (35.616)

England-Argentina 5-6 (2-2, 2-2, 2-2) efter straffespark

1-0 Batistuta (6.), 1-1 Shearer (10.), 2-1 Owen (16.), 2-2 Zanetti (45.)

Straffespark: 2-3 Berti, 3-3 Shearer, 3-4 Verón, 4-4 Merson, 4-5 Gallardo, 5-5 Owen, 5-6 Ayala

England (3-4-1-2): Seaman – Neville, Adams, Campbell – Anderton (97.: Batty), Beckham, Ince, Le Saux (71.: Southgate) – Scholes (78.: Merson) - Owen, Shearer (C). Træner: Hoddle.

Argentina (3-5-2): Roa – Vivas, Ayala, Chamot – Zanetti, Verón, Almeyda, Ortega, Simeone (C) (91.: Berti) – López (68.: Gallardo), Batistuta (68.: Crespo). Træner: Passarella.

”Hvad du sår, høster du”

Et par måneder efter Englands VM-exit begyndte kvalifikationen til Euro 2000, og her kom briterne rigtig skidt fra start. Første kamp ude mod Sverige blev tabt med 1-2, og derefter måtte de nøjes med 0-0 hjemme på Wembley mod Bulgarien. Kun mod Luxembourg lykkedes det at hente tre point, og ved indgangen til 1999 lå England nr. 3 i gruppen efter Sverige og Polen.

Sammen med furoren om dagbogen skabte det resultatfattige efterår en helt naturlig debat om, hvorvidt Glenn Hoddle var den rette mand til at bringe storhed tilbage til engelsk landsholdsfodbold. Men det var først en dag i slutningen af januar 1999, at hans sæde for alvor blev varmt.

Det engelske fodboldforbund havde fået arrangeret et interview mellem den anerkendte journalist fra The Times, Matt Dickinson, og Glenn Hoddle. Målet var at skabe ro om landsholdets skuffende resultater og dermed om Glenn Hoddles fremtid. Resultatet blev det stik modsatte.

I et langt interview kom Dickinson vidt omkring, og på et tidspunkt også forbi Glenn Hoddles tro på reinkarnation. Det sidste førte til følgende citat på forsiden af lørdagsavisen den 30. januar:

”Du og jeg er fysisk udstyret med to hænder og to ben og halv-hæderlige hjerner. Nogle mennesker er ikke født sådan, og det er der en god grund til. De er ramt af karma fra et tidligere liv. Hvad du sår, høster du”.

The Times lørdag den 30. januar 1999 med Glenn Hoddles citat.

”Mad Hod”

Hans udtalelser blev udlagt sådan, at handicappede mennesker selv var skyld i deres handicap, fordi de havde syndet i et tidligere liv, og så gik de engelske medier i ukontrollabelt selvsving. En tabloidavis kaldte ham direkte ”Mad Hod”.

Lobbyister fra handicapmiljøet krævede, at han blev fyret, og alle havde en mening om Glenn Hoddle og hans fremtid som landstræner - eller rettere mangel på samme.

I opinionsmålinger sagde mellem 80 og 90 procent af briterne, at han burde afskediges, og debatten udløste et større kriseberedskab i fodboldforbundet. Der blev sat interviews op med Sky Sports og BBC, hvor Hoddle udtalte, at han var blevet fejlciteret og misforstået. Han erkendte sin tro på reinkarnation, men svor, at han aldrig kunne finde på at sige den slags om handicappede mennesker.

Skaden var dog sket, og i løbet af få dage blev selv premierminister Tony Blair bedt om at kommentere på Hoddles fremtid. I et tv-interview endte han med at vende tommelfingeren nedad.

Hoddle var forvandlet til en ”walking dead”, og det var kun et spørgsmål om tid, før fodboldforbundet ville trække stikket. Det gjorde man så bare fire døgn efter offentliggørelsen af interviewet i The Times.

Blandt de mest vindende managers

Dermed sagde fodbold-England farvel til en af de mest vindende landstrænere i historien. Hoddle stod i spidsen for landsholdet i 28 kampe, vandt de 17, fik uafgjort seks gange og led fem nederlag. Det sender ham ind på en fjerdeplads på ranglisten over de mest succesrige landstrænere målt på andel af sejre. Han er kun overgået af Fabio Capello, Gareth Southgate og Sir Alf Ramsey.

Hoddle bliver anerkendt for sit arbejde med at udvikle offensiv positionsfodbold og for sine evner på træningsbanen. Men hans mandskabshåndtering havde store mangler, og han bliver desuden kritiseret for svigtende dømmekraft, da han lod en storspillende Michael Owen sidde på bænken i de to første VM-kampe.

Men alt dette overskygges af hans blinde tillid til overnaturlige evner og hans bemærkninger om reinkarnation og handicappede.

Kvinden i hans liv

Trods den stride modvind i pressen og de hårde anklager fik han hurtigt job igen efter fyringen. Han blev ansat i Premier League-klubben Southampton og klarede sig så godt på Sydkysten, at han midt i 2000-01-sæsonen fik tilbudt jobbet som manager i sin gamle klub, Tottenham. Genforeningen blev dog aldrig en succes, og i efteråret 2003 røg han ud igen.  

Han blev senere manager for Wolverhampton i The Championship, og her sluttede han efter halvandet år sin trænerkarriere. Blot 49 år gammel.

Siden åbnede han en fodboldskole i Spanien, og i dag fungerer han jævnligt som fodboldkommentator på ESPN, ITV Sport og BT Sport.

På privatfronten har han været gift og er blevet skilt to gange. Fra Christine og Vanessa.

Michelle var bare en ungdomsforelskelse, men hendes mor; Eileen, endte på godt og ondt med at få større betydning for hans liv og karriere end noget andet menneske.

Kilder

• Barrett, Norman; The Telegraph: The complete History of British Football

• Glanville, Brian; “England Managers – the toughest job in football”

• Kay, Oliver; “Did that really happen? How Glenn Hoddle’s disabled ‘karma’ claim toppled him with England” (theathletic.com)

• McRae, Donald; “Glenn Hoddle: ‘One of my big regrets was the money wasn’t there at Spurs to build a title-winning side’” (theguardian.com)

• Seddon, Peter; “The World Cup's Strangest moments”

• “The Strangest Sacking Of All Time: Why England Sacked Glenn Hoddle” (HITC Sevens – youtube.com)

• “Glenn Hoddle sacked following controversial comments” (gettyimages.co.nz)

• Glenn Hoddle opens up on being sacked as England manager” (High Performance Podcast – facebook.com)

• “Eileen Drewery: Hod, God and the Squad” (bbc.co.uk)

• “Glenn Hoddle” (Wikipedia)