
Som ung elskede Preben Elkjær at spille fodbold, og han var et kæmpetalent. Men alt for ofte krydsede han grænsen mellem at være passioneret og provokerende, når han mødte modstand. Det gjorde ham landskendt som ballademager allerede som 17-årig, og mange frygtede for, om temperamentet ville stå i vejen for en ellers lovende karriere.

Moacir Barbosa var måske verdens bedste målmand, da Brasilien var værter og storfavoritter ved VM i 1950.
Men ét mål ændrede alt, og han blev aldrig tilgivet. Ikke af pressen. Ikke af befolkningen.
I år er det 75 år siden, at Brasilien tabte 1-2 i den afgørende kamp om VM-guldet. Men fem VM-triumfer senere lever nederlaget stadig som et nationalt traume.
Læs den tragiske historie om Barbosa – og om den dag 200.000 tilskuere på Maracanã blev stille. Helt stille.

I år er det 25 år siden, Herfølge Boldklub vandt det danske mesterskab. Tag med på en rejse, hvor EM-helten John Faxe Jensen gjorde det umulige muligt i sin debutsæson som træner. En rejse, der havde barrøvsræs, pubcrawl, levende høns og Brdr. Olsen som vigtige stoppesteder undervejs.

I januar 2005 skrev Thomas Gravesen under på sit livs vildeste kontrakt. Han blev dermed en del af Real Madrids berømte Galácticos-mandskab med verdensstjerner som Beckham, Zidane, Figo og Ronaldo. Men det store spørgsmål er, om det overhovedet var Gravesen, Real Madrid ville have? Mange mente, de forvekslede ham med holdkammeraten, Lee Carsley.

For 25 år siden fyrede FCK sin træner, Christian Andersen. Han nåede kun at holde trænersædet varmt i 75 dage og stå i spidsen for klubben i en enkelt Superliga-kamp, før han måtte opgive drømmen om at føre klubben til storhed – med Brian Laudrup som stjernespiller.

Glenn Hoddle er én af de mest vindende engelske landstrænere nogensinde. Men hans samarbejde med en religiøs healer og hans tro på reinkarnation endte med at koste ham jobbet.

Det lignede en triumf for tysk disciplin og talent, da Vesttyskland vandt VM-guld for 50 år siden. Men ude i kulissen udspillede sig et drama, som var tæt på at ødelægge alt. Læs historien om hvor tæt landstræner Helmut Schön var på at sende hele holdet hjem fem dage før åbningskampen.

I starten af 50’erne tabte Ungarn kun én landskamp i seks år. Det var til gengæld den vigtigste af dem alle sammen. Holdet blev skabt øst for jerntæppet under den kolde krig, og hemmeligt politi, smugling, spionage og anholdelser er en del af historien om et af de bedste landshold nogensinde.

De to argentinske storklubber, Independiente og Racing Club bor kun 300 meter fra hinanden. Men deres nabokrig er en giftig cocktail af vold, skyderier, drab og ikke mindst historien om ”De syv sorte kattes forbandelse”, som førte Racing Club ud i en krise, der varede 34 år.
#1960’erne

For 50 år siden spillede skotten Denis Law sin sidste ligakamp. Manchester United-legenden sendte op gennem 60’erne bolden i mål 237 gange for ”De røde Djævle”, men i den sidste ligakamp krydsede han fingre for, at han ikke ville score.
