Flyvende Coca Cola-dåse sendte danskerklub ud i mørket

I en alder af 77 år døde Ulrik le Fevre i februar. Dermed mistede dansk fodbold en mand, der i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne var en kæmpe profil i dansk, tysk og belgisk fodbold. Læs om den største kamp i hans karriere, da hans klub, Borussia Mönchengladbach, en efterårsaften i 1971 udspillede storholdet FC Inter, men fik triumfen ødelagt af en sodavandsdåse.

”Det var en drømmekamp. Alt lykkedes for os, og jeg tror ærlig talt aldrig, jeg kommer med til noget lignende”, skrev Ulrik le Fevre i sin selvbiografi, der udkom året efter kampen.

Danske Ulrik le Fevre mærker presset, da han venter på dommerens første fløjt. I efterårsmørket danser regnen i lyset fra lysmasterne over Bökelberg Stadion.

27.000 tilskuere har klemt sig ind på de slidte trætribuner, og på den modsatte banehalvdel venter en af de største udfordringer i le Fevres foreløbig to-årige karriere som professionel: Det italienske storhold FC Inter med fire viceverdensmestre i startopstillingen.

Kick Off-nerverne viser sig dog hurtigt at være helt overflødige. Kampen ender med at blive en af de største triumfer i le Fevres karriere. Men paradoksalt nok bliver den samtidig en af de største nedture.

Opgøret mellem Borussia Mönchengladbach og FC Inter den 20. oktober 1971 ender med et sensationelt resultat, men bliver mere kendt for konsekvenserne af en flyvende Coca Cola-dåse, der er blevet så berømt, at den i dag – mere end 50 år senere – er udstillet på et museum. Kampen har endda fået sit eget navn og tilmed på flere sprog - "The Match of Can", "La Partita della Lattina" eller det mest kendte "Der Büchsenwurf vom Bökelberg".

Boninsegna ville hele tiden rejse sig, men en Inter-massør pressede ham ned. Derefter blev han båret væk på en båre, men vi så, at han blinkede til sine holdkammerater, da han passerede dem

I 1971 er Ulrik le Fevre en af Danmarks bedste fodboldspillere. Manden med det fyldige, mørkeblonde hår og de moderigtige bakkenbarter er en livlig venstre wing på det hvidklædte Bundesligahold. Den tidligere Vejle-spiller er i 1969 blevet købt af "Die Fohlen" ("Føllene") direkte fra en amatørtilværelse i det østjyske, og nu er han med sin teknik, sin hurtighed og sine driblinger en trussel mod ethvert forsvar i Bundesrepublikkens bedste række.

Borussia Mönchengladbach er forsvarende mestre, men lilleputter på den internationale scene. Først i slutningen af 60’erne er klubben blevet en del af tysk topfodbold med en målsøgende og tempofyldt spillestil og med unge kometer og kommende europa- og verdensmestre som Günter Netzer, Jupp Heynckes, Berti Vogts og Rainer Bonhof i startopstillingen.

Italiensk panserdefensiv

Nu er jagten gået ind på europæisk succes, men forventningerne til et af Vesttysklands bedste mandskaber er afdæmpede, efter at de har trukket FC Inter som modstandere i ottendedelsfinalen i Europa Cuppen for mesterhold (datidens Champions League).

Op gennem 60’erne har italienerne vundet "La Scudetto" (det italienske mesterskab) tre gange og Europa Cuppen for mesterhold to gange.

Fundamentet for FC Inters succes er en panserdefensiv. I den forudgående mesterskabssæson 1970-71 lukkede Inter-forsvaret kun 26 mål ind i 30 kampe.

Derfor er tyskerne smerteligt klar over, at et 1-0- eller 2-0-nederlag i den første kamp på hjemmebane, vil gøre det ekstremt svært at komme videre til kvartfinalen.

De to anførere, Sandro Mazzola fra Inter (t.v.) og Günter Netzer fra Borussia Mönchengladbach, hilser på hinanden inden kampstart, og mens stemningen stadigvæk var god.

Alligevel lægger tyskerne vanen tro offensivt ud og udfordrer Inter-forsvaret med tætte driblinger og hurtige kombinationer, og allerede efter syv minutter kan de indløse gevinsten. Heynckes modtager en lang stikning, afdribler en Inter-forsvarer og sender bolden ind under den italienske målmand.

Bare 12 minutter senere udligner Inters Roberto Boninsegna, men italienerne har kun lige nået at få armene ned igen, da Ulrik le Fevre fra lang afstand header et indlæg i mål til 2-1.

Gået ud som et lys

Tre mål på 21 minutter. Det ligner en fodboldens gallaaften på Bökelberg. De omkring 20.000 tyske tilskuere er i ekstase. Ikke bare over føringen, men også over noget af det flotteste Borussia-spil, de nogensinde har været vidner til. Nu er det pludselig de hvidklædte tyskere, der ligner en uovervindelig modstander på den dunkle oktoberaften, hvor flag og halstørklæder får tribunerne til at bølge i hjemmeholdets hvide, sorte og flaskegrønne farver.

Men glæden varer ikke længe, og kort efter at le Fevre har jublet om kap med holdkammeraterne, tager kampen en helt ny drejning.

Efter 27 minutters spil lunter Roberto Boninsegna ud til sidelinjen for at tage et indkast. Sekunder efter falder han til jorden. Han er blevet ramt af en Coca Cola-dåse, som en tilskuer har kastet efter ham, og så bryder helvedet løs omkring den hollandske dommer Jef Dorpmans.

Boninsegna er tilsyneladende gået ud som et lys, og hans italienske medspillere råber Dorpmans ind i hovedet, at han skal afbryde kampen. Tyskerne er lige så aggressive. De mener, at Boninsegna spiller skuespil. At han kun er blevet ramt let og slet ikke er bevidstløs. Kun to spillere holder hovedet koldt: Kampens to største stjerner, Sandro Mazzola fra Inter og Günter Netzer fra Borussia Mönchengladbach. I stedet for at lægge pres på Dorpmans fokuserer de på dåsen – en jagt, som på grund af tumulten er endt i lidt af et mysterium.

Sandro Mazzola leverer beviset til dommer Jef Dorpmans. Senere indrømmede han, at det slet ikke var den rigtige dåse.

"Det var stor skuespilkunst”

Mazzola løber ud til tilskuerne og vender retur med en dåse, som han overrækker til dommeren som bevis. Næsten samtidig kaster Netzer ifølge øjenvidner en anden Coca Cola-dåse ud til en tysk politibetjent. Mazzolas dåse er næsten tom og underminerer i virkeligheden italienernes påstand om, at det er den, der har slået Boninsegna bevidstløs. Senere fortæller Mazzola da også, at han fik den fra to italienske tilskuere, og at det slet ikke var den rigtige.

Boninsegna selv har ikke været til meget hjælp i efterforskningen.

“Ærlig talt så ved jeg ikke, hvad der ramte mig. Sandro Mazzola afleverede en Coca Cola-dåse til dommeren, men jeg kan garantere dig, at det var et hårdt slag. Så hårdt, at jeg mistede bevidstheden,” har han efterfølgende fortalt til den italienske sportsavis, La Gazzetta dello Sport.

Hans direkte modspiller i kampen, Luigi Müller, er tæt på ham, da dåsen kommer flyvende, og han er af en helt anden opfattelse.

Det er den dyreste Cola-dåse, der nogensinde er blevet kastet i denne verden

“Jeg så, hvordan dåsen ramte Boninsegna på skulderen. Først så han bare overrasket ud. Så kom Inters anfører, Sandro Mazzola, hen til ham og sagde, at han skulle lade sig falde, hvorefter han faldt om, som var han blevet ramt af lynet. Dåsen var så godt som tom. Det opdagede jeg, da jeg sparkede den væk. Boninsegna ville hele tiden rejse sig, men en Inter-massør pressede ham ned. Derefter blev han båret væk på en båre, men vi så, at han blinkede til sine holdkammerater, da han passerede dem. Det var stor skuespilkunst.”

Et sort kapitel

Efter syv minutters afbrydelse vælger Jef Dorpmans at sætte kampen i gang igen. Blandt andet på råd fra den lokale politichef, der frygter reaktionen fra de 7.000 italienere blandt tilskuerne.

De efterfølgende minutter bliver nogle af de sorteste i FC Inters historie.

Angrebsbølgerne skyller igen og igen ind over italienernes ellers uigennembrydelige bolværk af et forsvar, der denne aften virker rådvildt og opgivende.

Først scorer Ulrik le Fevre endnu engang på et flot hovedstød, og inden Dorpmans fløjter til pause har også Netzer og Heynckes sendt bolden i mål. Inter er sensationelt bagud med 5-1 efter de første meget turbulente 45 minutter.

90 minutters tort og svie

I anden halvleg fortsætter Borussia-spillerne deres opvisning, og inden 90 minutters tort og svie er overstået for det italienske storhold, har tyskerne bragt sig foran med både 6-1 og 7-1.

Hjemmepublikummet er i ekstase, og for spillerne vil denne efterårsaften altid have en fremtrædende plads i de gulnede scrapbøger.

”Det var en drømmekamp. Alt lykkedes for os, og jeg tror ærlig talt aldrig, jeg kommer med til noget lignende”, skrev Ulrik le Fevre i sin selvbiografi, der udkom året efter.

Italienerne havde ikke overraskende en helt anden virkelighedsopfattelse. Både Mazzola og forsvarsgeneralen Giacinto Facchetti forklarede det store nederlag med, at Inter-spillerne var helt ved siden af sig selv efter episoden, og at de var overbeviste om, at kampen alligevel ville blive erklæret ugyldig.

Europa Cuppen for mesterhold 1971-72 - ottendedelsfinale: Borussia Mönchengladbach-Inter

Ottendedelsfinale i Europa Cuppen for mesterhold 1971-72, 1. kamp (spillet om efterfølgende)

20. oktober 1971, Böckenbergstadion, Mönchengladbach, Vesttyskland (27.000 tilskuere)

Borussia Mönchengladbach-Inter 7-1 (5-1)

1-0 Heynckes (7.), 1-1 Boninsegna (19.), 2-1 le Fevre (21.), 3-1 le Fevre (34.), 4-1 Netzer (42.), 5-1 Heynckes (44.), 6-1 Netzer (52.), 7-1 Sieloff (83.)

Borussia Mönchengladbach (4-3-3): Kleff - Vogts (C), Müller, Sieloff, Bleidick - Bonhof, Netzer (83.: Wittkamp), Kulik - Wimmer, Heynckes, le Fevre. Træner: Weisweiler.

Inter (4-4-2): Vieri (46.: Bordon) - Oriali, Giubertoni, Burgnich, Facchetti - Fabbian, Bedin, Corso, Mazzola (C) - Jair, Boninsegna (28.: Ghio). Træner: Invernizzi.

Stærkt omtåget og psykisk rystet

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, satte en undersøgelse i gang for at finde ud af, om kampens resultat skulle stå ved magt.

Regulativerne gjorde det dengang umuligt for UEFA at erklære Inter som vinder. Men efter længere tid undersøgelse samt en høring, blev det besluttet, at kampen skulle spilles om, og som yderligere straf, at omkampen skulle afvikles minimum 100 kilometer fra Borussias hjemmebane.

UEFA lagde særlig vægt på, at deres repræsentant på Bökelberg, Sir Matt Busby, beskrev Boninsegna som stærkt omtåget og psykisk rystet, da han lå på båren i omklædningsrummet.

Det blev besluttet, at omkampen skulle spilles i koldkrigstidens Vestberlin, men først efter det oprindelige returopgør i Milano.

Kastede sten efter spillerne

Vesttyskerne frygtede turen til Italien, og uroen viste sig at være velbegrundet. Efter festen på Bökelberg 14 dage tidligere bankede tømmermændene på, og de bestod af 54.000 rasende tifosi på San Siros tribuner.

På hjemmebane var Boninsegna og hans holdkammerater på benene igen i mere end én forstand. Efter 13 minutter var de foran med 2-0, og et reduceringsmål af le Fevre var blot staffage. Tyskerne endte med at tabe 4-2.

I sin selvbiografi beskrev Ulrik le Fevre oplevelsen i Milano:

”Det blev en ”hævnens kamp”. Indtil da, det værste, jeg nogen sinde har oplevet. Vi tabte 2-4, hvilket måske blev vores redning. Havde vi vundet, er det vel tvivlsomt, om vi var sluppet fra stadion med livet i behold. Ja, det lyder tosset, men det had, der mødtes os (…) på San Siro i Milano var ubeskriveligt”, skriver Ulrik le Fevre og fortæller videre, at tilskuerne kastede med sten efter de tyske spillere. Både på stadion, og da de kørte tilbage mod hotellet. Fire tyske spillere blev skadede i kampen, og de tre af dem blev ”jævnet med jorden” af Bulldoggen Boninsegna.

Til returkampen i Vestberlin var samtlige billetter revet væk. Kampen blev transmitteret til 16 lande og var omgærdet af et enormt sikkerhedsopbud. Ulrik le Fevre har beskrevet, hvordan hjemmeholdet var under politibeskyttelse og blev kørt til Olympiastadion ad en hemmelig rute. På stadion var der 943 kontrollører og flere hundrede politibetjente. Salatfade stod klar til at køre eventuelle arrestanter væk, og politiet havde gjort vandkanoner klar, hvis det skulle komme til uroligheder.

Borussia Mönchengladbach skulle som minimum vinde med 2-0 for at gå videre i turneringen og var derfor på bolden langt det meste af tiden, men italienerne forsvarede sig med alle midler.

Ulrik le Fevre skriver om kampen:

”Jeg fik knytnæver i bryst og ryg, blev sparket på ben og krop, der blev taget brydertag på mig mange gange, jeg blev slået i ansigtet, hadet ligefrem lyste ud af øjnene på italienerne, og flere gange blev jeg spyttet i ansigtet”.

Borussia lagde et tung pres på Inter kampen igennem, men døren til det italienske mål var smækket i, og nøglen smidt væk. Borussia fik endda et straffespark uden at kunne score. Kampen endte 0-0, og det store sikkerhedsopbud var heldigvis overflødigt.

Borussia var ude af turneringen og kunne blot konstatere, at den måske største aften i klubbens historie endte med at blive en kuriøs parentes i historiebøgerne.

Et kostbart trofæ

Den famøse Coca Cola-dåse er i dag udstillet på Borussia Mönchengladbachs museum, men vejen dertil var næsten lige så kringlet som historien om, hvad der skete den mørke oktoberaften på Bökelberg.

Jef Dorfmans har fortalt, at han fik dåsen udleveret af tysk politi, hvilket understøtter øjenvidneberetningerne om, at Netzer kastede den rigtige dåse ud til en betjent. Dorpmans tog den derefter med hjem til Arnhem i Holland, hvor han kom fra.

Her donerede han den til den lokale klub, Vitesse, der udstillede den på sit museum i over 40 år.

I flere år forsøgte Borussia Mönchengladbach at få den udleveret, men først i 2012 lykkedes det, og nu hænger den i en oplyst glasmontre som et evigt minde om et uforglemmeligt drama.

Efter sejren i ottendelsfinalen over le Fevre & Co. spillede Inter sig helt frem til finalen, hvor holdet mødte Europas nye magtfaktor, Ajax. Her måtte Catenaccio-mandskabet bøje sig for Europas nykronede fodboldkonger i en kamp, hvor Johan Cruyff scorede begge mål i en 2-0-sejr.

Borussia Mönchengladbach vandt ingen titler i 1971-72, så den røde aluminiumsdåse er det eneste fysiske minde fra sæsonen. Men værdien af den, er Ulrik le Fevre ikke i tvivl om. I sin selvbiografi skrev han:

”Det er den dyreste Cola-dåse, der nogensinde er blevet kastet i denne verden”.

Kilder

• Elio, Trifari; “Mazzola e il 7-1 dell' Inter: «Io consegnai un' altra lattina»” (La Gazzetta dello Sport)

• Hesse, Uli; “Tor”

• Le Fevre, Ulrik; ”Indover Ulrik!”

• Pasquali, Luca; “Throwback-Borussia Mönchengladbach vs. Inter Milan: Coca-Cola should be Inter's sponsors” (serpentsofmadonnina.com)

• Rinaldi, George; ”Roberto Boninsegna and the match of the infamous Coca-Cola can” (thesefootballtimes.co)

• Spanning, Finn; ”Omkamp skal spilles i Vestberlin” (Jyllands-Posten)

• Van Leeuwen, Jan & Gerards, Christian; “Jef Dorpmans: »Ich hatte keine Beweise«” (torfabrik.de)

• “Roberto Boninsegna: “If Conte can arrange defence better, Inter are a team of European Excellence”” (onefootball.com)

• ”Büchsenwurfspiel” (wikipedia.org) (-)

• “Partita della lattina” (wikipedia.org) (-)