Søvngænger holder Kaiser Franz vågen før landholdsdebut

103 landskampe blev det til for legenden Franz Beckenbauer, der døde den 7. januar.

Læs her den kuriøse historie om, hvordan en holdkammerat holdt Kaiser Franz vågen det meste natten, inden han som 20-årig fik sin landsholdsdebut i Stockholm

”Jeg ville ikke tænde lyset, da jeg havde hørt, at søvngængere ikke må vækkes for brat. Et øjeblik tænkte jeg på, om Schön eller masssøren burde tilkaldes. Måske behøvede Schimmi noget beroligende", fortæller Franz Beckenbauer om sin noget specielle optakt til debuten i selskab med, Horst Szymaniak.

Da Franz Beckenbauer havde spillet sin sidste kamp på topplan, kunne han se tilbage på en karriere, hvor han havde prøvet det meste, opnået næsten alt og gjort sig fortjent til en plads på den øverste hylde i fodboldens Hall of Fame.

38 år gammel havde han vundet Europa Cuppen for mesterhold (datidens Champions League) tre gange, det tyske mesterskab fem gange og med landsholdet både VM og EM. To gange var han blevet kåret til Europas bedste spiller. Han havde spillet 103 landskampe, og selv om han var forsvarsspiller, havde han scoret 60 mål for Bayern München og 14 for Vesttyskland.

Han var anerkendt for at have nyfortolket liberoens rolle fra at være bageste udsmider i forsvaret til at være en offensiv trussel, når han med elegance førte bolden op ad banen og som holdets frie mand skabte overtalssituationer. Den dag i dag er han den største lederskikkelse, der har spillet på et tysk landshold, og hans kælenavn, "Kaiser Franz", klæber til ham med samme naturlighed, som bolden gjorde til hans støvler, da han var på toppen af sin karriere op gennem 70'erne.

Alle disse triumfer og al den anerkendelse var ukendt terræn for ham, da han 20 år gammel for første gang blev udtaget til landsholdet. Den langlemmede, sorthårede mand med det drengede ansigt havde heller ingen anelse om, at han få dage senere skulle få sin debut i den hvide landsholdstrøje, og at optakten til debuten ville blive et mareridt i vågen tilstand.

Landstræner Helmuth Schön havde samlet sit hold i den nordtyske by Malente som opvarmning til det afgørende september-opgør mod Sverige om, hvem der ti måneder senere skulle deltage ved VM 1966 i England.

Som for alle unge landsholdsdebutanter var det også for Franz helt surrealistisk pludselig at omgås de stjerner, han havde idoliseret få år tidligere. Særligt forwarden Uwe Seeler fra Hamburger SV og Karl Heinz Schnellinger, der var en profil i storklubben AC Milan.

Det var kun 15 måneder siden, Beckenbauer havde fået sin seniordebut i Bayern München, som dengang endnu ikke var en storklub og først rykkede op i Bundesligaen i sommeren 1965. Beckenbauers ballast på topniveau før landskampen mod Sverige bestod derfor kun af seks Bundesligakampe spillet i august og september.

Derfor blev han noget overrasket, da Helmuth Schön trak ham til side og fortalte, at han skulle starte inde i Stockholm i den vigtigste landskamp for Vesttyskland i over tre år.

Beslutningen skabte debat i de tyske aviser og lagde yderligere pres på den unge Franz. Men havde han regnet med at få støtte forud for kampen fra sin ældre og langt mere rutinerede holdkammerater, måtte han regne om. Flere af dem var lige så nervøse som den unge debutant.

Karl Heinz Schnellinger indrømmede, at han natten før kampen havde været på toilettet fem-seks gange og ikke havde kunnet spise noget i timerne før det vigtige opgør. Men værre var det for Beckenbauers værelseskammerat, den 11 år ældre Horst Szymaniak – kaldet "Schimmi". Trods en lang karriere i både tysk og italiensk fodbold havde han meget svært ved at finde ro, da lyset blev slukket, og der skulle lades op til næste dags afgørende slag.

I søvne gennemspillede "Schimmi" tilsyneladende næste dags kamp mod de gulblusede svenskere, og opgøret var både hårdt spillet og strakte sig over det meste af natten.

Beckenbauer blev første gang vækket, da Tasmania Berlin-spilleren satte sig op i sengen og sagde noget på italiensk, som "Kaiser Franz" ikke forstod en lyd af. Derefter slog han over i tysk og råbte ”Han er bange, gør det af med ham”.

Kort efter lagde han sig ned igen og faldt til ro. Men der gik ikke lang tid, før den var gal igen.

”Tilbage, tilbage alle sammen. De kommer, og bag os er der mange huller, løb, hug ham ned, han skal stoppes”, lød fra fra "Schimmi", inden hans hoved igen ramte puden.

Senere stod han ud af sengen og vandrede frem og tilbage. I sin selvbiografi "Einer wie ich" skriver Beckenbauer:

”Jeg ville ikke tænde lyset, da jeg havde hørt, at søvngængere ikke må vækkes for brat. Et øjeblik tænkte jeg på, om Schön eller masssøren burde tilkaldes. Måske behøvede Schimmi noget beroligende. Fra Helmut Haller (tysk landsholdsspiller fra Bologna, red.) havde jeg hørt, at Schimmi natten før en landskamp havde tisset i et klædeskab uden at vågne. Jeg var glad for, at dette ikke skete den nat”.

Da Horst Szymaniak endelig lagde sig til at sove igen, var det blevet lyst udenfor, og Beckenbauer nåede kun at sove lidt, før han blev vækket af sin værelseskammerat med ordene:

”Nå min dreng, nu skal vi spise. Du sover noget tungt”.

Beckenbauer så på ham og tænkte: ”Din lort, det er din skyld, hvis jeg bliver træt i eftermiddag”.

Og træt, det var han. Meget træt. Men han gjorde alt, hvad han kunne for at skjule det og tog et langt bad for at blive frisket op, inden mødet med landstræneren.

Trods den manglende søvn fik Franz Beckenbauer en meget flot debut. Det var svenskerne, der kom foran med 1-0 et minut før pausen, men få sekunder senere udlignede Werner Krämer, og i anden halvleg scorede Uwe Seeler målet, der sikrede vesttyskerne en 2-1-sejr.

Efter kampen var stemningen i omklædningsrummet høj. Landstræneren kom hen til Beckenbauer, tog fat om hans hoved med begge hænder og sagde ”Stortartet, storartet”. Og de mange journalister, som havde kritiseret Schöns beslutning om at sætte en 20-årig debutant på banen fra start, måtte overgive sig. Sammen med Seeler og målmanden Hans Tilkowski blev Beckenbauer nu storrost i aviserne.

”Jeg blev sammenlignet med alle de store, verdenskendte spillere. Med Santamaria fra Real Madrid, med Billy Wright fra England og naturligvis med Fritz Walter, selv om jeg spillede en helt anden plads”, skriver Franz Beckenbauer i sin selvbiografi.

Kvalifikationen til VM i England var sikret, og det samme var Beckenbauers plads i startopstillingen på det tyske hold for de kommende 12 år. Om han skulle igennem lignende mareridtsnætter forud for de efterfølgende 102 landskampe, melder historien ikke noget om. Men i så fald skjulte han det lige så godt som i debutten på Råsunda Stadion denne søndag i september.

VM-kvalifikation 1964-65: Sverige-Vesttyskland

VM-kvalifikationskamp

26. september 1965, Råsunda Stadion, Stockholm, Sverige (52.493 tilskuere)

Sverige-Vesttyskland 1-2 (1-1)

1-0 Jonsson (44.), 1-1 Krämer (45.), 1-2 Seeler (54.)

Sverige (4-4-2): Arvidsson – Karlsson, Bergmark, Johansson, Wing - Hamrin, Jonsson, Mild, Persson - Bild, Grahn. Træner: Nyman.

Vesttyskland (4-3-3): Tilkowski - Höttges, Schulz, Sieloff, Schnellinger - Szymaniak, Beckenbauser, Grosser - Brunnenmaier, Seeler (C), Krämer. Træner: Schön.

Kilde

• Beckenbauer, Franz; “Einer wie ich”